Hvis du skal forbedre rensningen af dit spildevand, så findes der en række forskellige muligheder. En af dem er at få etableret et minirenseanlæg, som kan være den helt rette løsning for dig, hvis du skal bortlede dit husspildevand, og du samtidig bor uden for et kloakeret område.
Hos Aut. Kloakmester Jakob Spliid kan vi tilbyde etablering og opbygning af et minirenseanlæg hos kunder i blandt andet Sorø, Ringsted, Slagelse og på resten af Vestsjælland.
Sådan fungerer renseanlægget
Et minirenseanlæg er som regel udformet med en indbygget bundfældningstank. Der er tale om et kemisk/biologisk rensende anlæg, som spildevandet fra huset skal passere, før det bliver udledt.
Selve bundfældningstanken har til formål at sikre tilbageholdelsen af flydestoffer og bundfældigt stof, før det kan blive ledt ud til sivestrengene. På den måde undgås det, at nedsivningen bliver forhindret eller hæmmet.